balance

Stor succes kommer efter store fejl

Stor succes kommer efter store fejl.

Hvor mange kure har du været på?

Hvor mange nederlag med en ny kur, har du afprøvet? Mon ikke det går lige op?

Prøv noget nyt – træd et par skridt tilbage – du har det hele i dig selv.

Det tør jeg godt påstå fordi, 80% af resultatet for en vægt og livsstil i balance – sidder lige midt mellem dine ører.

Når vi tager styringen over, hvad vi spiser og drikker. Spørger os selv, hvor sulten er jeg? Spiser til du er tilpas mæt.

Først og fremmest, accepter dine tanker og følelser. Byd dem alle velkommen. De vil alle fortælle dig noget. De behøver dit nærvær for at blive accepteret og anerkendt.

Vores sundhed bliver manipuleret af vores egne destruktive tanker og følelser.

Vi vil så gerne have den perfekte krop, og det skal helst ske sådan 1- 2- 3- Vupti. Så er vi i mål. Vi er evig lykkelige ……..
Vægten viser det tal vi er gået efter …. Kroppen bliver perfekt at være i. Jeg er glad og HALLELUJA

Stå ved dig selv, dine tanker og følelser. Det er ikke følelsen der er problemet. Det er måden, hvorpå vi forsøger, at aflive de negative følelser.

Vi propper følelserne i maven. Vi stopper maven med quickfix i forhold til hurtig mad, som vi ikke engang nyder. Det skal gå hurtigt. Og dermed mærker vi ikke vore følelser. Det er ikke måden, at aflive følelser på. De popper op igen, nøjagtigt som en badebold. Badebolden kan heller ikke proppes under vandoverfladen, når den er fuld af luft. Du kan heller ikke fixes på denne måde.

Det kræver du åbner dig for dine følelser- byder dem velkommen.

De har noget som de vil fortælle dig. De vil dig noget. De hungrer efter dig og din opmærksomhed. Og du fravælger dine følelser ved at proppe mad ned i maven. Du handler heller ikke på det problem, som har skabt dine negative følelser.

Når du vælger ro, opmærksomhed og refleksion. Ja, så er du på vej i den rigtige retning, hvor der kommer balance mellem krop og psyke.

Det bliver en ærlig og kærlig vej mod balance mellem krop og psyke.

Og husk du har en historie, men du er ikke din historie. Du kan lave en ny historie.

Tak for du læste med

Kærligst
Dorthe

Dorthe Bjerre

Jeg er en livsklog kvinde med hjertet på rette sted. I forening med de proffesionelle redskaber fra neurokommunikation har jeg skabt et godt grundlag for at være med dig et stykke af din vej, indtil du får skabt dine nye værktøjer til positiv forandring. Hele mit liv har jeg arbejdet med mad/ernæring og mennesker. Jeg har erfaring med alle aldersgrupper og med mange forskellige kulturer, hvilket gør, jeg har en multikulturel forståelse og erfaring med mennesker. Jeg arbejder med det hele menneske, og tager udgangspunkt i det hele menneske. Jeg har ingen forudsætning for at vide, hvilken vej du vil gå – men med mine redskaber som NLP coach kan du sikkert og trygt finde din vej med hjælp fra mig. Igennem vort liv vil vi møde kriser og udfordringer, som kan være svære og følelserne kan tage magten over os. Dette er en helt naturlig del af at leve livet. Jeg har selv været igennem forskellige kriser. Derfor ved jeg ofte, hvordan det føles på egen krop og psyke. Vore redskaber til at komme igennem disse livskriser kan være meget forskellige. Jeg valgte at være min egen bedste ven og tog ansvar for mine valg. Med min værktøjskasse og de fantastiske redskaber fra NLP kan jeg hjælpe dig med at komme videre på din vej i en bedre og hel udgave af dig selv. Jeg møder dig med forståelse, respekt og lydhørhed for, hvad du har på hjerte, og i hvilken retning du ønsker at føre dig selv. Privat er jeg omgivet af mine to dejlige drenge, svigerdøtre og børnebørn.