doer

Bag en lukket dør slipper lyset også ind

Bag en lukket dør slipper lyset også ind.

Det er forår og naturen styrer for vildt. Alligevel går vi rundt bag lukkede døre. Det er ikke frivilligt, men nødvendigt i denne Covid-19 tid. Bag enhver lukket dør er der også opdagelser. Der er også sprækker, hvor lyset kan kaste sit skær. På denne side vil jeg gerne yde mit bidrag til samfundssindet.

Dørene er lukkede for mange ting i øjeblikket. Normalt finder jeg altid døre meget interessante. Hver gang en dør lukkes er der nye som åbnes. Sådan er et også nu. Vi har noget at lære.

Jeg er fortsat så privilegeret at have et job, som skal passes. Der ud over har jeg mit lille firma. Her er jeg normalt tæt på mine kunder. Vi sidder tæt, fordi det for mig er en vigtig tilgang, når mine kunder har brug for nye veje til en bedre sundhed. Til dels fordi, jeg aflæser alle kroppens signaler uanset, hvad der kommer ud af munden. Derved får vi en meget bedre og konstruktiv snak, som er med til at skabe nye og bedre veje til sundheden. Derfor har jeg som så mange andre været nødsaget til, at lukke midlertidigt for kunder. Brandærgerligt- og nødvendigt. Fordi vi skal stå sammen. Jeg har fortsat meget at gi af, også selvom det ikke giver penge i kassen. Jeg gør dette ud fra mit hjerte. Det er ikke i orden for mig, hvad mine kunder er godt i gang med at oparbejde, ved hjælp fra mine værktøjskasser, skal falde tilbage og give unødvendige frustrationer.

I forrige uge var jeg på Face Time med de to hold, som har været kørende de sidste 9 uger. Og som pt ikke kan blive gennemført i det lille anneks. Når vi er på den anden side og dørene igen åbnes, så skal der holdes en ordentlig afslutning og forankring af de nye strategier. Lige nu er der ekstra mange udfordringer, som ikke skal vinde over de nye strategier.

En stor fællesbetegnelse fra kursisterne de sidste tre uger er: det er de ydre omstændigheder, der får lov at styre en uhensigtsmæssig madindtag. Ord som, frustrationer – undskyldninger for at spise lidt ekstra – køleskabet kalder – hygge – belønning – manglende inspiration til maden pga. der ikke er så meget selskabelighed – falder i – det kan også gøre lige meget – det vælter og gamle uhensigtsmæssige vaner tordner frem, hvilket igen betyder man tuder egne ører fulde med ukvemsord om , du er ikke go nok, du duer ikke og sådan kan det fortsætte…..

Stop det. Vi skal lave en plan – vi skal lave strategier – vi skal i mål – vi skal lære noget af Covid-19 – vi vinder kampen.

Accepter og du kan forandre.

Det er faktisk så lidt der skal til for at hjælpe andre mennesker. Det er bare så lidt jeg giver og så meget jeg får tilbage. Tak for jeg kan være med til, at ordet samfundssind kan få lov at vokse i disse tider.

Jeg kan helt sikkert også lære noget om at arbejde bag en skærm – som jeg faktisk ikke er særlig vild med – jeg elsker derimod at være tæt på mine kunder.

Når det bedste ikke er godt nok – må jeg tage det næstbedste og det virker faktisk også.

Nyd dagen – livet er en kampplads – du vinder retten til at skabe denne dag.

Dorthe Bjerre

Jeg er en livsklog kvinde med hjertet på rette sted. I forening med de proffesionelle redskaber fra neurokommunikation har jeg skabt et godt grundlag for at være med dig et stykke af din vej, indtil du får skabt dine nye værktøjer til positiv forandring. Hele mit liv har jeg arbejdet med mad/ernæring og mennesker. Jeg har erfaring med alle aldersgrupper og med mange forskellige kulturer, hvilket gør, jeg har en multikulturel forståelse og erfaring med mennesker. Jeg arbejder med det hele menneske, og tager udgangspunkt i det hele menneske. Jeg har ingen forudsætning for at vide, hvilken vej du vil gå – men med mine redskaber som NLP coach kan du sikkert og trygt finde din vej med hjælp fra mig. Igennem vort liv vil vi møde kriser og udfordringer, som kan være svære og følelserne kan tage magten over os. Dette er en helt naturlig del af at leve livet. Jeg har selv været igennem forskellige kriser. Derfor ved jeg ofte, hvordan det føles på egen krop og psyke. Vore redskaber til at komme igennem disse livskriser kan være meget forskellige. Jeg valgte at være min egen bedste ven og tog ansvar for mine valg. Med min værktøjskasse og de fantastiske redskaber fra NLP kan jeg hjælpe dig med at komme videre på din vej i en bedre og hel udgave af dig selv. Jeg møder dig med forståelse, respekt og lydhørhed for, hvad du har på hjerte, og i hvilken retning du ønsker at føre dig selv. Privat er jeg omgivet af mine to dejlige drenge, svigerdøtre og børnebørn.