Er du den bedste udgave af dig selv i Coronatiden?
Er du den bedste udgave af dig selv i Coronatiden?
Ja, det er vist gået op for de fleste, at vi har Coronatid. Ikke bare i Danmark – it`s all over.
Mange er frustrerede over situationen – hvordan skal det gå – det er en ny situation – det er ikke prøvet tidligere. Derfor er det nemmeste, at pege fingre efter alle de andre, og hvordan de opfører sig i denne tid. Det interessante er, hvordan du og jeg opfører os i denne tid.
Det er lige nu vi kan få en ny indsigt i os selv og vore medmennesker.
Tilbøjeligheden til at stikke pegefingeren frem, er meget nem. Det er straks sværere med de tre fingre, der peger ind mod os selv. Se dem kan vi arbejde med.
Er du rolig og fattet eller er du frustreret, skræmt og angst fyldt i denne Coronatid?
Indrømmet, så blev jeg i første omgang forarget og fuldstændigt blæst omkuld ved fødevarehamstringen, der satte total i gang onsdag aften. Jeg tænkte i første omgang, har jeg ikke forstået sagens alvor, siden jeg ikke gider lette rumpen fra sofaen onsdag aften. Altså, for at køre i et eller andet supermarked med den største kundevogn for at hamstre alt, hvad jeg kan finde på. Efterfølgende fik jeg tanken, er jeg en af de første der vil dø i en krisesituation. Altså, fordi jeg er tilbageholdende og ikke kæmper om gær og toiletpapir. Ved nærmere eftertanke, nej det tror jeg alligevel ikke. Så vidt jeg husker fra sidste førstehjælpskursus, så er ro og overblik noget af det første vi skal udøve i en krisesituation.
Helt naturligt, er man angst og frygter det værste, så er det instinkterne der træder i karakter.
I min praksis arbejder jeg meget med, at vi skal kunne passe på os selv, inden vi kan tage os af andre mennesker. Nøjagtigt som vi bliver instrueret i på startbanen, inden flyet går i luften. Hvilket ikke er så pænt, hvis det bliver omsat til hamstring, men jeg forstår mekanismen.
Vi har alle tre hjernedele, som består af den tænkende del, følelseshjernen og instinkterne. Det er ikke godt, når det kun er den ene del, som overtager alt arbejdet. Det kan desværre være det, som sker i kortere perioder hos nogle. Jeg forsøger at være overbærende. Samtidigt tænker jeg, ingen af os er stærkere end det svageste led.
Jeg tænker, denne tid kan få os til at vågne op, og få os til at agere som det flokdyr vi nu engang er. Til trods for alle mulige selvmanipulerende tiltag, som mange af os udøver i denne idealiserede verden.
Måske vi i denne situation kan komme endnu tættere på os selv og vore medmennesker.
Lad os få det bedst mulige ud af denne tid. Lad os vise det bedste af os selv!